Spanteplassering

Oseberg skibet er på mange måder et spændende skip. De gælder f.eks de mange dekorationer med billedskærer arbejdet som skipet er meget kendt for.
Oseberg skibet er på mange måder et spændende skip. De gælder f.eks de mange dekorationer med billedskærer arbejdet som skipet er meget kendt for.

Skrevet av Thomas Finderup.

En anden detalje som er meget speciel for skibet er klamperne. Spanterne er ikke som det er kendt fra skipe i nyere tid sat fast til plankerne med trenagler men surret fast til plankerne med hvalbarder.
Klamper er nogle klodser der sidder på indre siden af plankerne.  Planke og klamper er hugget ud af et og samme stykke træ. Klampen er 38 mm høj og bevirker at planken her er mere end den dobbelt tykkelse af hvad den ville have været uden klampe.
Tilhugging av klampene på skipsplankene
Tilhugging av klampene på skipsplankene.
En meget tidkrævende og material forbrugende detalje.
Klampen der sidder på langs af plankens indvendige overflade har to huller på 17 mm igennem disse surres spantet, der har tilsvarende huller på sin underside.
Vi havde havde fra starten regnet med at disse huller skulle bores med et skebor umiddelbart efter at planken var monteret.  Men hvor skulle klamperne sidde? I første omgang havde vi regnet med at med at alle spanter skulle ligge vinkelret  tvæt skips og i lod på kølen.  På denne måde havde det været rimelig enkelt at forudse hvor klamperne skulle placeres på plankenrne og dermed også hullerne.
Problemet med Oseberg skipet er bare at der ikke er noget som er lavet efter stringente retnings linier.
Det gælder også spanterne. De ligger ikke vinkelret på kølen  og de står ikke i lod.
Vi kunne have valgt at forenkle dette billed og placeret alle spant efter enkelte retningslinier, men det ville blive et helt andet skip. Det ville fortælle en helt forkert historie om Oseberg.
Vi  har derfor valgt at vi vil prøve  at placere spanterne i rekonstruktionen på samme udiciplinerede måde som originalen. Vi kan sikkeret ikke efterlinge det 100 %.  Det vil kræve det helt samme skæve træer som de har brugt. Men vi kan prøve at bygge efter samme  metode, hvor det tilsyneladende er det enkelte spant emne‘s facon der har været med til at bestemme den endelige udformning af klamperne.
Vi tror vikingerne har lavet klamperne med betydelig  overlængde . Klamperne er så først hugget af på længde, efter at det tilhørende spant er blevet placeret i båden.  Først efter denne endelige afkortning er det så muligt at bore hullerne.
Vores næste udfordring var derefte at finde ud af hvordan vikingerne kunne bore hullerne .
Hvis de havde boret dem hver gang en planke var monteret t ville det ikke være noget problem. For på den måde vil håndtaget på skeboret  være oven over plankens overkant og man kan således dreje håndtaget ubesværet rundt.
Her bores det hull i klampene
Her bores det hull i klampene
Hvis de oven for liggende planker er monteret inden hullerne i klamperne er boret kan man ikke dreje det T-formede håndtag rundt.
Vi har grublet en del over denne detalje. Vi  har enda tænkt på om de kunne have rejst spanterne først . På den måde ville de jo være helt sikker på hvor klamperne skulle sidde. Det virker dog helt usandsynligt.
Vi har derfor eksperimenteret med forskellige bortyper og håndtag til disse. Skeboret kan således monteres med et rundt håndtag . Naver boret er en anden mulighed.
Vi laver derfor klamperne med så meget overlængde at spanterne kan placeres på den samme uregelmæssige måde som de var i orginal skipet.

Søk etter mer informasjon

NB! Søket kan ta noe tid da det letes gjennom 12 forskjellige historiske databaser.


Verified by MonsterInsights